Vælg en side

Invitation

Har I et rigtigt godt pigehold, og har I lyst til at møde andre dygtige hold i samme årgang rundt om i landet?

Hvis ja, så er Talentstævnet i Stensballe lige noget for jer, hvor der vil være rig mulighed for, at få en masse kamptræning og prøve nogle forskellige ting af inden turneringsstart.

Talentstævnet afholdes – som vanligt – i weekenden efter skolernes sommerferie og i 2024 er det fra den 16. til den 18. august – fredag til søndag.

Stævnet er kun for piger og rækkerne der tilbydes er U11, U12, U13, U14, U15 og U16. Vær opmærksom på, at alle går en række op efter sommerferien, så det er relevant for nuværende U10 piger og op til U16.

Prisen for deltagelse med overnatning og alle måltider er 850 kr. per spiller og træner. Hvis jeres klub er over 100km fra Stensballe (Horsens), så er desuden væsentligt at nævne, at man kan tilkøbe alt tog- og bustransport til og fra stævnet for bare 150 kr. oveni prisen per spiller og leder. Vi arrangerer i den forbindelse alt tog- og bustransport til og fra stævnet. Dette tilbud gælder for ALLE spillere samt 2 trænere/ledere for 8-mands hold og 3 trænere/ledere for 11-mands hold. Ønsker man at have flere ledere med end det, så vil der være en ekstra betaling for transporten.

Prisen inkluderer også 5-6 kampe per hold, overnatning, fuld forplejning med 6 måltider, stævne t-shirts samt flotte præmier til 1.-4. pladsen. Udover deltagergebyret skal der betales et mindre holdgebyr på 1000kr og depositum på 500kr per overnatningslokale.

I kan læse meget mere i invitationen til Talentstævne 2024, der findes på nedenstående link:

Invitation til TS24