Vælg en side

Turneringen

Om Talentstævnet

Talentstævnet har eksisteret siden 1993, hvor Stensballe IK for første gang var værter for dette stævne for de bedste pigehold i Danmark.

Til Talentstævnet gør vi vores bedste for at skabe en god oplevelse for dig som spiller, træner eller forældre. En oplevelse med tæt kontakt mellem stævneledelsen og de enkelte hold, så vi får de bedste forudsætninger for at give jer et godt stævne. Har I som hold lyst til at:

– møde andre gode hold fra regioner af landet, som I ellers ikke ville møde?

– komme godt fra start efter sommerferien i gode rammer, hvor baner, overnatning og spisning er samlet og inden for kort gåafstand?

– spille korte, men flere kampe, og derfor få større mulighed for at prøve jer selv og hinanden af?

– løbe af med 1., 2., 3. eller 4. pladsen og flotte præmier til alle på holdet?

Så er Talentstævnet noget for jer!

I er meget velkomne til at kontakte os for at stille spørgsmål eller få tilsendt en invitation til dette års stævne, se under “Kontakt & spørgsmål”.

Med venlig hilsen Stævnekontoret

En god tradition

Stensballe IK har tradition for at have pigefodbolden i fokus. I klubben trådte tidligere landsholdsanfører og All-Star Katrine Søndergaard Pedersen sine første fodboldstøvler, og klubben har fortsat haft tradition for talentudvikling inden for pigefodbold. Siden 1993 har Stensballe IK, dengang under navnet “Uofficielle Danmarksmesterskab”, haft tradition for at lade de bedste piger i landet mødes til en turneringsweekend i det midtjyske, nærmere betegnet “Stensballe” ved Horsens. Stævnet ændrede sidenhen navn til “Talentstævne” med åben tilmelding for alle hold, som har lyst til at prøve kræfter med hold fra hele Danmark.

Rækkerne

Til Talentstævnet kan stilles med piger i aldersgrupperne U11, U12, U13, U14, U15 og U16. Stævnet afholdes efter DBU/JBU´s gældende regler. Dog spilles der med FRI udskiftning. Alle hold garanteres 6 kampe, som afvikles fredag, lørdag og søndag med præmieoverrækkelse søndag eftermiddag.

U-11: 8-mands-kampe á 2 x 20 min. varighed.

U-12: 8-mands-kampe á 2 x 20 min. varighed.

U-13: 8-mands-kampe á 2 x 20 min. varighed.

U-14: 11-mands-kampe á 2 x 20 min. varighed.

U-15: 11-mands-kampe á 2 x 20 min. varighed.

U-16: 11-mands-kampe á 2 x 20 min. varighed.

Der spilles med fri udskiftning!

Præmier

Traditionen tro udloves flotte præmier til 1., 2., 3. samt 4. plads i hver række.